Giber Å sæsonstart

16. januar 2020 kl. 09:00

Arrangementet, som er en årlig tilbagevendende begivenhed, samler hvert år adskillige morgenduelige lystfiskere fra foreningen – så vi håber også at se dig i år.

Vi mødes ved Skovmøllen kl. 9,00, hvor AROS giver morgenkaffe, rundstykker og en lille èn til ganen. Herefter skal der fiskes. Det tidlige tidspunkt på året indebærer, at der stadig er gode chancer for at få havørred på krogen, så det er bare med at komme i gang!!

Kl. 12,30, eller hvad vi enes om, samles vi og spiser vores madpakker i Skovmøllens hyggelige atmosfære, og så bliver der sædvanen tro rig lejlighed til at høre på hinandens mere eller mindre sandsynlige fiskehistorier fra formiddagens bedrifter. - Tilmelding ikke nødvendig. 

På gensyn ved Skovmøllen.

Tilbage til arrangementer

Klubaftener

Klubaftner/Fluebinding hver tirsdag på Gasværket, vi starter op i oktober og kører hele vinterhalvåret frem til sidste tirsdag i april. Vores klubaftener er din mulighed for at mødes med andre medlemmer af AROS, til en hyggelig lystfiskersnak eller deltage i nogle af de forskellige aktiviteter der afholdes på disse klubaftener.

Typiske aktiviteter er:

  • Fluebinding
  • Foredrag
  • Kasteinstruktion

Bemærk, at der er visse tirsdage, hvor der ikke er klubaften - bl.a. fordi vi ikke råder over lokalet alle tirsdage. Det er derfor en god ide altid at holde sig opdateret via oversigten.

Klubaftener foregår på Gasværket, Byleddet 2, 8220 Brabrand