Hverdagsfisketur

25. august 2022 kl. 09:00

Hej I gamle rotter,

Som lovet tidligere, tager vi seniorer på fisketur til Lilleåen ved Hadsten d. 25-8-2022. Vi skal se, om vi kan overliste de sky havørreder til hug. Jeg har ikke selv den store erfaring med fiskeri i Lilleåen. Det er kun blevet til et par turer de sidste par år, så jeg håber nogle af jer kan være behjælpelig med, hvordan vi fordeler os.

Men inden det, så skal vi selvfølgelig have vores sædvanlige rundstykke og en af de skarpe, inden fiskeriet starter. Så kan I mere erfarne Lilleåfiskere guide os på vej. Hvor vi mødes, meddeles når jeg har de fleste tilmeldinger. Jeg sørger også for frokost i form af grillpølser og øl/vand.

Husk, at jeg er verdens mest ukomplicerede menneske, så alt hvad I fortærer, koster én 10’er stykket, som kan betales kontant eller via MobilePay.

For de fleste af os, er der jo ikke så langt til Lilleåen, men 4-5 dage inden vi skal afsted, meddeler jeg hvordan I skal kører, eller hvem der samles op samt et mødested.

Indtil da – Knæk & bræk

Mogens


Tilmelding (8 tilmeldt)

Dette arrangementer kræver tilmelding


Sikkerhed: Hvordan staver du til AROS?

Udfyldes hvis du er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund - Gælder ikke for arrangementer



Tilbage til arrangementer

Klubaftener

Klubaftner/Fluebinding hver tirsdag på Gasværket, vi starter op i oktober og kører hele vinterhalvåret frem til sidste tirsdag i april. Vores klubaftener er din mulighed for at mødes med andre medlemmer af AROS, til en hyggelig lystfiskersnak eller deltage i nogle af de forskellige aktiviteter der afholdes på disse klubaftener.

Typiske aktiviteter er:

  • Fluebinding
  • Foredrag
  • Kasteinstruktion

Bemærk, at der er visse tirsdage, hvor der ikke er klubaften - bl.a. fordi vi ikke råder over lokalet alle tirsdage. Det er derfor en god ide altid at holde sig opdateret via oversigten.

Klubaftener foregår på Gasværket, Byleddet 2, 8220 Brabrand