Rydning ved fiskevande

27. juni 2022

Skjern Å – Sdr. Felding:

Det høje græs langs det meste af stykket er blevet klippet helt ned, så der kan fisket uhindret på hele det nederste stykke. Det øverste stykke får en tur i løbet af de næste par uger.

Aarhus Å og Lyngbygård Å:

Mads Kallestrup har venligst sagt ja til at være tovholder på græsklipning m.v. på stykkerne langs Aarhus Å og Lyngbygård Å. Det betyder, at Mads planlægger hvor der skal slås græs, klippes buske og siv m.v. Planlægningen og gennemførslen sker i samarbejde med de medlemmer, som har meddelt AROS, at de gerne vil hjælpe til med at holde Aarhus Å og Lyngbygård Å fiskebar hele sæsonen. Her spiller lokalkendskabet en vigtig rolle. Hvis du har lyst til at give en hånd med ved Aarhus Å og Lyngbygård Å, kan Mads kontaktes på telefon 21288755. Stor tak til Mads herfra.